Dansk: Organisation

Organiseringen af den danske afdeling af Klip-Nordic

Foreningen Klip

Siden her indeholder information om Foreningen Klip. Registrationsoplysninger, foreningens historie, information om bestyrelsen, information om den fællesnordiske samarbejde, de danske vedtægter.

Registrationsoplysninger


Foreningen Klip
CVR-nummer: 40584951

Økonomi

At administrere kapital i en forening er både dyrt og arbejdskrævende. I Klip-Nordic ønsker vi en forening som primært er drevet af medlemmernes lyst og engagement. Derfor har vi i første omgang valgt en løsning hvor foreningen er helt non-monetær. Det vil sige at foreningen ingen kapital har. Det koster ikke noget at være medlem af foreningen. Vi er dog allerede nu gået lidt væk fra det helt non-monetære princip og har oprettet en konto, så vi kan søge penge til et spændende projekt som vi er ved at få etableret. Det betyder også, at vi vil kunne modtage frivillige donationer af en hver størrelse på vores konto, men det er fortsat gratis at være medlem af foreningen.

Bestyrelse


Mikkel Meinike Nielsen
Stiftende medlem, medlem af bestyrelsen, formand for foreningen og far til et tvangsanbragt barn.


Kristina Jensen
Stiftende medlem, medlem af bestyrelsen og mor til to tvangsanbragte børn.


Lene Damgaard
Stiftende medlem, medlem af bestyrelsen og mor til et frivilligt anbragt barn.


Hanna Zofia Skomorowska
Stiftende medlem, suppleant og mor til et tvangsanbragt barn.

Historie

Foreningen startede, med at en kvinde ved navn Heidi Christensen som ville hjælpe en mand som hed Erik Nielsen med at starte en forening som skulle være talerør for forældre til anbragte børn. Heidi havde erfaring omkring foreningsarbejde i Bedsteforeningen og Erik var far til tvangsanbragte børn. De indkaldte til stiftend generalforsamling i Aarhus den 18/10/18. Mikkel Meinike Nielsen en far til anbragte børn fra København så opslaget på Facebook omkring generelforsamlingen og besluttede at gå ind i dette arbejde. Han lavede først en Facebook-event for begivenheden. Til denne Facebook-event havde han en idé til et billede. Et billede af nogle figurer klippet ud af papir. Det var morgen og foran ham på bordet lå hans forældrekompetanceundersøgelse. Han fik idéen at klippe figurer ud af forældrekompetanceundersøgelsen og sætte disse op på en smuk baggrund.


Dette gav idéen til navnet "Klip". Det lykkedes ikke at få dannet foreningen ved mødet i Aarhus. Et nyt forsøg på en stiftende forsamling blev gjort i Aarhus 21/01/19. Det lykkedes dog heller ikke ved denne lejlighed at få stifted foreningen. Mikkel havde nu lavet en Facebookgruppe for foreningen og skabt et nyt logo med afsæt i det første billede med de udklippede figure.


Efter et møde i Aarhus arrangeret af Besteforeningen 25/03/19, hvor advokat Hanne Ziebe fortalte om menneskerettighederne kom Mikkel hjem og følte sig meget inspireret og besluttede at indgive kandidatur til formandsposten i Foreningen Klip. Han havde en meget klar vision for foreningen og lavede en hjemmeside hvor denne vision blev fremlagt. Dette førte til den endelige stiftende generalforsamling på Hanne Ziebes advokatkontor i Aarhus 16/04/19. Foreningen Klip var en realitet.

Det fællesnordiske samarbejde

Det fællesnordiske samarbejde var en drøm lige fra starten for Mikkel. Den 24/05/19 får Mikkel Kontakt med en norsk kvinde og siden med en svensk kvinde som gerne ville være med til opbygge Foreningen Klip i henholdsvis Norge og Sverig og hermed skabes grundlaget for det fællesnordiske samarbejde Klip-Nordic.

Vedtægter for

Foreningen Klip

(Klip-Nordic i Danmark)

======================================

Vedtægter for Landsforeningen Klip - En forening  til støtte For forældre/pårørende til anbragte børn

§1: Foreningens navn er Klip, Foreningens formål er at arbejdet for at skabe samling på tværs af de skel som opstår når myndigheder griber ind i en families liv. Foreningen er hjemmehørende i København.
 

§2: Foreningen tager i sit arbejde udgangspunkt i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Der arbejdes for at forældre til anbragte børn i videst muligt omfang får en sikker og fast tilknytning til anbragte børn, at biologisk families rettigheder vedrørende anbragte børn overholdes og forbedres. I overensstemmelse hermed har foreningen særligt til formål at varetage medlemmernes interesser ved at:

  • a. Bistå andre forældre, søskende, bedsteforældre og øvrig familie med støtte, råd og vejledning, og sikre et tæt netværk af forældre/bedsteforældre og øvrig familie til anbragte børn.
     
  • b. Arbejde for, at barnet ikke mister kontakten til sine forældre,  søskende og øvrige biologiske familiemedlemmer, når barnet anbringes.
     
  • c. Arbejde politisk, samt udbrede oplysning om anbragte børns forældre/ familiers rettigheder ved en anbringelse. Oplyse offentligheden om magtmisbrug og lovbrud. Arbejde på at kommunerne holder sig til fakta i journalerne. Det skal være muligt at få slettet usandheder og fejl i journaler.  Skabe debat i samfundet ved afholdelse af møder, læserbreve, facebook, andre sociale medier.
     
  • d. Oprette selvhjælpsgrupper, psykologisk og juridisk rådgivning. Hjælp til senfølger efter et barns anbringelse.
     
  • e. Sætte stop for adoption uden samtykke

§3 Foreningen er uafhængig af partipolitik og religion.

§4 Medlemmerne: Som medlem kan optages alle forældre/pårørende fagprofessionelle, tidligere anbragte børn, hvem som vil støtte Foreningen jf. § 2 formål, optages.
 

§5 Kontingent:  Kontingent vedtages på generalforsamlingen. Personligt medlemskab eller husstandsmedlemskab dog max. to personer.
 

§6 Udmeldelse: af Foreningen kan ske med en måneds skriftligt varsel. Et medlem, som er i restance med kontingentet, vil blive slettet såfremt, vedkommende efter ét år ikke har betalt.
 

§7 Eksklusion: Et medlem kan ekskluderes af Foreningen, når den pågældende efter bestyrelsens skøn i væsentlig grad modarbejder foreningens formål.
 

§8 Generalforsamlingen: Generalforsamlingen har den myndighed i Foreningens anliggender. Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal.
 

§9 Den ordinære generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af maj, og indvarsles mindst 4 uger forud ved skriftlig tilsigelse, e-post/e-mail eller meddelelse gennem Facebook. Meddelelsen skal indeholde dagsorden.
 

§10 Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes med mindst otte dages varsel af bestyrelsen. Ekstraordinær generalforsamling kan kræves indkaldt af 2/3 af foreningens medlemmer ved skriftlig begæring til foreningens formand. En sådan generalforsamling kan forlanges afholdt senest 30 dage efter, begæringen er kommet formanden i hænde.
 

§11 På den ordinære generalforsamling skal foretages følgende:
 

  • 1. Valg af dirigent, stemmetæller og referent
     
  • 2. Formanden aflægger beretning om foreningens virke i det forløbne år.
     
  • 3. Det reviderede regnskab fremlægges til godkendelse.
     
  • 4. Fastsættelse af kontingent for det kommende kalenderår.
     
  • 5.  Valg af Formand. Formanden er på valg hvert andet år.
     
  • 6. Valg af bestyrelse. Bestyrelsen er på valg hvert andet år, men med i forskudt interval så hele bestyrelsen ikke kommer på valg på en gang. Se §15.
     
  • 7. Valg af revisor og eventuel revisor suppleant.
     
  • 8. Indkomne forslag.
     
  • 9. Eventuelt.

§12:generalforsamlingen har hvert medlem en stemme. Stemmeret kan kun udøves personlig eller ved fuldmagt. Husstandsmedlemsskab har to stemmer.
 

§13: Forslag til den ordinære generalforsamling skal være modtaget hos formanden senest to uger før generalforsamlingen. Formanden fremsender disse forslag til medlemmerne via email senest otte dage før generalforsamlingen.
 

§14: Generalforsamlingen optages til referat, der underskrives af referenten og dirigenten, og danner bevis for det på generalforsamlingen passerede.
 

§15: Foreningens bestyrelse består af mindst tre medlemmer og en suppleant. De vælges for to år ad gangen, således at der mindst er to medlemmer på valg i lige år og mindst tre medlemmer i ulige år.

Genvalg kan finde sted. Medlemmer fra samme husstand kan vælges til bestyrelsen, men således, at højst to samboende kan sidde i bestyrelsen samtidig.
 

§16: Bestyrelsen konstituerer sig med formand, kasserer og to menige bestyrelsesmedlemmer, der udgør foreningens forretningsudvalg.
 

§17: Formanden eller to bestyrelsesmedlemmer tegner foreningen. Pressekontakt henvises til den af foreningen valgte presseansvarlige.
 

§18: Der afholdes mindst to bestyrelsesmøder om året. Formanden indkalder til disse med 14 dages varsel. Bestyrelsesmøde afholdes så ofte formanden, eller to af de øvrige bestyrelsesmedlemmer ønsker det. Virtuelle mødeformer som FaceTime, Skype eller andre kan benyttes.
 

På bestyrelsesmøderne fører formanden forsæde og har i tilfælde af stemmelighed den afgørende stemme.
 

Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal, og bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsen, heriblandt formanden, er til stede. Ved bestyrelsesmøderne skrives referat som foreligger til godkendelse ved næstkommende bestyrelsesmøde.
 

§19 Revision: Regnskabsåret er kalenderåret. Til revision af regnskab vælges på hvert års ordinære generalforsamling revisor og en suppleant.
 

§20: Kassereren forelægger regnskabet på den ordinære generalforsamling.
 

§21: Revisor har til enhver tid ret til at efterse og gennemgå foreningens regnskaber, bilag og kassebeholdning.
 

§22 Vedtægtsændringer: Alle ændringer i vedtægterne skal foretages af generalforsamlingen og alene med tilslutning af 2/3 af foreningens stemmeberettigede medlemmer.
 

§23 Ophævelse af foreningen kan kun foretages af en ordinær generalforsamling, hvor mindst 2/3 af medlemmerne er til stede og deraf 4/5 stemmer for ophævelsen. Er den ordinære generalforsamling ikke beslutningsdygtig, skal der afholdes en ny inden en måned, og på denne tages beslutning uden hensyn til de mødendes antal, dog kræves at 4/5 af de tilstedeværende stemmer for ophævelsen.
 

§24: Ved ophævelse af foreningen skal foreningens midler tilfalde en almennyttig institution, som støtter truede eller udsatte børn.
 

§25 Lokale afdelinger af foreningen: Det skal være muligt at oprette lokale afdelinger af foreningen. Alle medlemmer af en lokal forening skal dog være medlem af hovedforeningen og betale kontingent til denne jf. §5. Lokale afdelinger er forpligtet til at referere til hovedforeningen ved indsendelse af dagsorden samt referat fra bestyrelsesmøder og arrangementer.

Lokale afdelinger kan søge midler til aktiviteter samt få hjælp og støtte i hovedforeningen.

Lokale afdelinger af foreningen skal i sit virke arbejde efter hovedforeningens vedtagne normer jf. § 2-7.

Lokale afdelinger har mulighed for at oprette egen bestyrelse dog altid med reference til hovedbestyrelsen.       
Ved opløsning af en lokal afdeling af foreningen tilfalder eventuelle midler hovedforeningen.

Kommentarer