Dansk: Klip-Nordic Journal





Onlinemagasinets informationsside findes på:
Engelsk og Dansk


Onlinemagasinets indlæg



Onlinemagasinets informationsside 

Ideen er at lave et online magasin med artikler af et rimelig kvalitet centreret omkring emnet anbringelse af børn udenfor hjemmet. Artikler kan omhandle børnevelfærd, familieret, civilret, menneskerettigheder, ressourcer og rehabilitering, tvanganbringelse, psykologisering, forældrekompetencer, social stigmatisering, adskillelse og samling, magt, omsorg og kærlighed.

Klip-Nordic Journal publicer på alle de nordiske sprog samt Grønlansk og Engelsk.

Klip-Nordic Journal bygger 100 procent på brugergenereret indhold og alle er velkommen til at indsende indlæg.

Som hjælp og inspiration til skrivningen giver vi har et overblik over nogle velkendte journalistiske genre. Det kan være en god hjælp til skrivningen at vælge en journalistisk genre og nogenlunde holde sig inden for rammerne af den genre når man skriver indlæg.

Indlæg indsendes til:  klip.nordic@gmail.com 

I emnefeltet skrives "Klip-Nordic Journal". 

Vi modtager indlæg på dansk, engelsk, norsk, svensk, finsk, islandsk, færøsk og Grønlandsk. Korrekturlæsning vil kun finde sted i meget begrænset omfang.

Vi modtager gerne indlæg som er blevet afvist af andre medier. Dog udgiver vi ikke indlæg som vi mener bryder med Klip-Nordics grundlæggende værdier som du kan læse om her.

Læs onlinemagasinet Klip-Nordic Journal


Gennemgang af jounalistiske genre

Nyhedsartiklen:
Kendetegn: Behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter; består af referat og citater fra kilder; følger nyhedstrekanten og giver læseren svar på hv-spørgsmålene allerede i rubrik og underrubrik; opfylder flere eller alle nyhedskriterierne; er ofte udstyret med pressefoto; er den mest almindelige genre i aviserne. #Funktion: Fortæller på en hurtig og overskuelige måde om noget nyt, der er sket eller kommet frem. #Komposition: Gør oftest brug af nyhedstrekanten. #Sprog: Er refererende og nøgternt og uden egentlig fortællerstemme; har korte, aktive sætninger og fremtrædende brug af citater (som ikke behøver at være refererende og nøgternt).

Notitsen:
Kendetegn: Er ultrakorte nyhedsartikler med lige så korte rubrikker; består ofte udelukkende af referat uden citater fra kilder; opfylder få eller kun et nyhedskriterium; bliver normalt bragt som ren tekst uden billeder eller grafik. #Funktion: Fortæller en mindre vigtig, men alligevel opsigtsvækkende nyhed uden videre perspektiv. #Komposition Er en ultrakort nyhedsartikel, ofte uden underrubrik. #Sprog korte, aktive sætninger, ofte uden brug af citater.

Reportagen:
Kendetegn: Er objektiv men med journalistens egne iagttagelser og sansninger som virkemiddel; er skrevet på en levende måde, så læseren nemt kan se stedet og situationen for sig; har citater fra flere kilder; er ofte skrevet efter kommodemodellen med en tydelig vinkel. #Funktion: Skildrer og dokumenterer på en dybdegående måde, som læseren kan indleve sig i. #Komposition: Gør ofte brug af kommodemodellen. #Sprog: Indeholder altid citater og beskrivelser af steder, miljø og personer ud fra journalistens sansninger (fx lyden af eksplosioner fra en krigszone).

Interviewet:
Kendetegn: Indgår som citater i andre journalistiske genrer; er også en selvstændig genre med mange undergenrer, fx portrætinterview, case og vox-pop; er en styret, redigeret samtale mellem journalisten og kilden; kan indeholde journalistens spørgsmål, der kan være klippet ud af teksten eller være bragt som spørgsmål-svar. #Funktion: Skildrer, oplyser og dokumenterer på en autentisk og levende måde; kan have et emne, der kan være kilden selv eller en sag, som kilden udtaler sig om. #Komposition: Både nyhedstrekanten, kommodemodellen eller featurehjulet alt efter undergenren. Kan også bringes som spørgsmål-svar. #Sprog: Kommer tæt på talesproget, da kildens udtalelser er det bærende element i interviewet. Journalisten kan bruge sine egne iagttagelser og refleksioner som en del af de sproglige virkemidler.

Baggrundsartiklen: 
Kendetegn: #Funktion: Uddyber og perspektiverer en nyhed; eller en tendens; er grundigt researchet og anvender mange kilder; har fakta og historik som vigtige elementer; skrives med neutral sprogbrug og uden dramatiske virkemidler #Funktion: Går bag om en nyhed eller en tendens på baggrund af fakta og historik; bruges oftest som baggrund for nyhedsartikler. #Kompostion: Kommodemodellen. Som regel suppleret med faktaboks/grafik #Sprog: Har et nøgternt og
forklarende sprog med lange sætninger med årsagsforklaringer.

Featuren:
Kendetegn: Er en lang artikelform i fortællende stil; behandler tendenser og baggrundsstof – indeholder sjældent nyheder; gør brug af en tydelig fortællerstemme, og brug af fx indre syn er ikke ualmindeligt. #Funktion: belyser en sag eller en tendens; giver anledning til eftertanke og debat. #Komposition: Featurehjulet – Show it – don’t tell it! Scener og perspektivering viser historien frem. Rekonstruktion af hændelser er almindelige. #Sprog: Stilen er fortællende; indeholder gerne
skønlitterære virkemidler til at beskrive tid, sted, personer og miljø.

Portrætinterviewet eller Portrættet
Kendetegn: Går tæt på MENNESKET bag typisk kendte personer; bygger på baggrundsresearch og interview med personen selv; bliver ofte bragt med billeder eller billedserier; indeholder journalistens observationer og zoomer ind på detaljer, der kan beskrive hele mennesket; er som regel loyalt over for persone #Funktion: Viser flere sider af et oftest kendt menneske frem. #Komposition: opbygges på forskellige måder. Selve interviewet bliver ofte brugt som ramme for flere mindre fortællinger. #Sprog: Har kildens udtalelser som det bærende element i interviewet, som derfor kommer tæt på talesproget. Journalisten kan bruge sine egne iagttagelser og refleksioner som en del af de sproglige virkemidler.

Kronikken:
Kendetegn: Er avisens længste opinionsartikel; har ikke fast form, men fast længde og placering i avisen; indeholder emner og holdninger, der er fagligt såvel som personligt uddybet. #Funktion: Giver skribenter udefra med en særlig viden og holdninger plads til at ytre sig. #Komposition: Fri komposition. Kronikken kan være skrevet som et essay, en tale, et brev m.v. Minder dog oftest om en lang kommentar opbygget over kommodemodellen. #Sprog: Har et personligt og reflekteret sprog afhængigt af formen.

Kommentaren:
Kendetegn: Handler om en aktuel sag eller tendens – i avisen eller den offentlige debat; behandler sit emne skarpt og seriøst med en gennemgang, analyse og vurdering af sagen; indeholder både holdninger, argumentation og dokumentation; er typisk skrevet af person med særlig viden eller interesse inden for området.
 #Funktion: Give skribenter udefra med et særligt forhold til emnet plads til at kommentere og debattere aktuelle emner. #Komposition: Følger som regel opskriften: Problemstilling – argumentation – løsningsforslag. Kan skrives over kommodemodellen. #Sprog: Personlig, retorisk sprogbrug. Ofte med billedsprog og skarpe pointer

Læserbrevet:
Kendetegn: Er ikke en fast journalistisk genre, da den bliver skrevet af læserne ; Er aktuelt og væsentligt for avisens læsere; er kort, mundret og velskrevet ; er respektfuldt, men gerne i en skarpog humoristisk tone; er velargumenteret, velformuleret; fokuserer på et
enkelt emne. #Funktion: Lader avisens læsere skabe og deltage i den offentlige debat. #Komposition: Kan være ultrakort, men opbygges ellers som regel af en påstand begrundet med et eller to argumenter og en konklusion. #Sprog: Indeholder korte sætninger med brug af hverdagsbegreber i en talesprogsnær stil; kan være postulerende og følelsesladet.

Anmeldelsen:
Kendetegn: Indeholder en neutral beskrivelse af det anmeldte; bruger billeder og metaforer, som appellerer til læserens; indlevelse i anmelderens oplevelse af det anmeldte; er fagligt velunderbygget og nuanceret i sin argumentation; indeholder ikke »måske’er« – vurderingerne skal være klare og præcise; perspektivere det anmeldte på en måde, så læserens oplevelse af det anmeldte beriges; er båret af anmelderens personlige engagement; er sjældent opbygget punktvis, som det er almindeligt i skolegenren (1. titel, forfatter, 2. referat, 3. elevens vurdering). #Funktion: Beskriver og vurderer det pågældende på en både saglig og personlig facon. #Komposition: Opbygges forskelligt alt efter hvad der anmeldes; indeholder oftest en objektiv beskrivelse af det, der anmeldes, fx mad, film, bøger o.l. Vurderingen kan indflettes i beskrivelsen eller komme til sidst i teksten. #Sprog: Indeholder personligt sprog med brug af både fagudtryk og nuancerede adjektiver. Jeg-form er almindelig.

Analysen:
Kendetegn: Fremlægger og forklarer baggrunden for en aktuel problemstilling eller situation ud fra en særlig vinkel; vinklen er præget af skribentens egen holdning til sagen, men argumentationen er saglig og refererer til fakta; kan opfattes som en blanding mellem opinion og information. #Funktion: Forklarer og fortolker det aktuelle emne ud fra en eller flere synsvinkler og tager dermed stilling til problematikker knyttet til emnet. #Komposition: Er typisk opbygget som en kort gennemgang af emnet efterfulgt af skribentens holdninger og henvisninger til andres holdninger til emnet. #Sprog: Indeholder et sagligt og reflekteret sprog. Fagudtryk og objektivitetssignaler er typiske.

Gennemgangen af de journalistiske genre tager udgangspunkt i Mere Avis Naturligvis, Lærervejledning © Forfatterne og Dansklærerforeningens Forlag, 2012

Kommentarer